Det siges i Sydamerika, at hvis man vil g¯re en god forretning, skal man k¯be en argentiner for det, han reelt er v rd og s¬ s lge ham for det, han selv tror, han er v rd. Det er lidt p¬ samme m¬de, Libedinksy har det med sin Narcotango.

Libedinskys musik er ikke halvt s¬ interessant som den beskrivelse, han selv har leveret i coveret, hvor der loves masser af magi. Musikken er en middelm¬dig pr station, der ikke n¬r det skels ttende band inden for denne genre, Gotan Project, til sokkeholderne. Libedinskys samplinger og loops bliver hurtigt domineret af trommelydene fra en hjemmecomputer. I ÓTrancetangoÓ - et nummer, der er inspireret af Astor Piazzollas ÓDuo de amorÓ - bliver stemningen dyster og bandone¤nen overdysses med elektroniske trommer. I ÓDoble o nadaÓ h¯rer man en drum'n'bass-rytmebund k¯rt helt ned i tempo for derp¬ at blive flettet ind i loops med lidt for meget diskant p¬. Tr k som disse viser, at Libendinsky nok har en r kke interessante id»er, men samtidig demonstreres det alt for tydeligt, at der er for langt mellem ambition og realisering.

Tangoen har sin oprindelse i de sydeurop iske immigranters opdagelse, konflikt og social justering i Argentina og er i bund og grund vemodig, idet den genkalder det sted, hvor immigranterne kommer fra, men som de aldrig mere skal se. Lige netop d»n atmosf re er frav rende p¬ Narcotango, der ikke helt form¬r at skabe et dynamisk m¯de mellem p¬ den ene side den oprindelige tango med Osvaldo Pugliese som muse og p¬ den anden side den elektroniske musik inspireret af navne som Massive Attack. Albummet fremst¬r som meget koldt og distancerende, og man g¯r klogt i at tage musikken for det, den er, og ikke for det, Libedinsky synes det skal v re.